|
|
Den Kongelige Livgarde
Hold Maj 1974
Rekrut-tiden
Som de fleste mænd husker jeg min soldatertid som en sjov tid med godt kammeratskab. Vi mødte den 1. maj 1974 i Sandholmlejren (i dag flygtninge-internat). Her stod vi civile knægte og snakkede om hvad vi dog mon gik ind til. Vi blev hurtigt inddelt i vagthold 1. - 2. og 3. vagthold - afhængig af størelse. Jeg kom i andet vagthold. En kammarat fra min skoletid var også indkaldt samme dag, men han kom i tung morter-gruppe. Vi stod i den ene kø efter den anden og fik udleveret vores grej for tilsidst at blive indkvarteret på 4-mands stuer. Jeg kom ned i den bygning som blev kaldt for marinaen, hvorfor ved jeg ikke, men det var en meget moderne bygning på det tidspunkt. Jeg kom på værelse med 3 andre gutter , 1 jyde, 1 fynbo og 1 sjællænder - Ervy Skou, John Dræby Nielsen og Bent Corfitzen (hvis en af jer læser dette så send mig en E-mail).
Rex-turen:
Efter endt rekruttid (3 mdr.) skulle vi nu aflægge "mandomsprøven" .- vi skulle på overlevelsesmanøvre i 3 døgn for at gøre os fortjent til vores REX-mærker. Vi startede i fint humør og blev kørt til norsjælland nærmere betegnet Hellebæk hegn. Her lavede vi forskellige øvelser samt byggede en pongton-bro over en sø som vi herefter alle forcerede. Om aftenen skulle vi bygge lejr og gøre os klar til natten. Vi skulle passe på for der var fjentlige styrker i området (Hjemmeværnet) Vi blev vist kun vækket en enkelt gang i løbet af natten.
Tidligt op - det var lidt koldt, alt var fugtigt men vi kom i gang. Vi blev delt op i hold og skulle nu på en orienteringsmarch. Vi startede med friskt mod og fandt da også de poster vi skulle. Der var kun en lille ting - vi måtte under igen omstændigheder opsøge folk eller gå i forretninger og vi skulle rationere vores vand. Jeg kan huske at en af posterne var ved en strand hvor vi skulle tage tøjet af , gå 8-10 meter ud og svømme langs strande ca. 100 meter. Det var en halvkold fornøjelse.
Om aftenen skulle vi have mad - og vi blev stillet op i 2 lange rækker og skulle således lave mad to og to. Den ene række fik 3 store bagekartofler og den anden (hvor jeg selvfølgelig stod) fik en levende kylling stukket i hånden. Der stod jeg med en kylling der sprællede mellem hænderne på
mig.
Jeg spurgte min mad-kammerat og han ville slå den ihjel for jeg var ikke sikker på at jeg kunne. Det ville han ikke. Da vi havde diskuteret frem og tilbage om vi skulle lade kyllingen slippe løs, tog vores oversergant kyllingen ud af hånden på mig og knaldede dens hoved ned i en huggeblok og skilte hovedet fra kroppen med et hurtigt økseslag og vupti var kyllingen tilbage i min hånd !!! Jeg synstes stadig den var lidt urolig. Jeg plukkede fjerene af den, fandt en lang kæp som vi stak igennem dyret hvorefter vi begyndte at varme den over et bål. Da vi havde siddet et kvarter/tyve-minutter og kyllingen var blevet godt sort - skulle vi prøvesmage, med det resultat at den selvfølgelig var totalt uspiselig for vi havde glemt (!!!) at tage indvoldene ud af den. Det eneste der skete da jeg satte tænderne i den var, at det sprøjtede ud med blod. Vi smed kyllingen ud i skoven til mikkel ræv og nøjedes med kartofler. Jeg spiste ikke kylling de næste par år.
Vagt-kompagniet
 Efter at have fået vores Rex-mærker var vi nu rigtige Gardere - Vi blev kørt til Gothersgade kasserne ved Rosenborg og blev indkvarteret, også på 4 mands-stuer. Nu fik vi tasker, sabel og støvler, som vi ellers kunne gå i gang med at pudse op (i troede måske at det var lak tasker). Nu gjalt det om at få fat i en ordentlig bjørn, så det var om at være gode venner med det afgående vagthold som snart skulle hjemsendes. Jeg fik udleveret en bjørn som var OK, men mange fik nogle som ligeså godt kunne være lavet af våd, tørretumblet kat. Nogle af de gamle gardere tilbød at bytte for en mindre honorar (typisk 50 - 100 kr.).
Sorgenfri slot
Min første vagt gik til Sorgenfri slot, hvor jeg skulle stå ved hovedtrappen (oppe ved slottet). Nu var der lige en lille detalje, jeg havde ikke overværet alle vagt-teori-møderne hvilket kom til at svie stærkt den dag. Jeg havde vel gået på posten i ca. 1/2 time - frem og tilbage - og hører nu en bil dytte nede fra Kgs.Lyngby - den kom nærmere og dyttede igen. Da den rullede op af indkørslen så jeg straks at det måtte være arvepris Knud, for der kom en 6 meter lang Buick Skylarck som dyttede og dyttede hele vejen op af indkørslen. Jeg gik straks i stram retstilling og præsenterede gevær. Da bilen var helt oppe ved hovedtrappen, sprang Knud ud af bilen og for hen til mig for at spørge om der ikke var noget jeg havde glemt ?? Jeg tog geværet ned og svarede: "Ikke forstået, Deres kgl. Højhed." Hvorefter arveprinsen strengt pegede over mod et vindue på den anden side og råbte: " Klokken, hr. Garder, klokken !!". Jeg skyndte mig over mod vinduet og så en ringeklokke på karmen i venstre side og jeg trykkede straks på den. 4 1/2 nannosekund efter gik hoveddøren op og en lakaj sprang ned af trapperne for at hjælpe de kongelige ind med deres varer. Jeg genoptog min vagt, men efter ca. 5 minutter gik døren op og ud kom Knud. Jeg stoppede, præsenterede gevær og stod og kiggede på ham. Han stod et par minutter eller tre og tændte sig en smøg, vendte derefter om og gik ind igen. Det var åbenbart min straf for vores lille intermezzo. (et Garant-gevær er rimelig tungt når man præsenterer gevær - Han var ikke bange af sig, ham Knud! ).
Senere kom jeg på Amalienborg og Fredensborg slot og fik tilsidst nok af vagter - det var kedeligt, især om aftenen/natten.
Fredensborg slot
En anden vagt jeg husker var på Fredensborg slot, hvor vi skulle på vagt medens Præsident Tito var på statsbesøg. Der var selvfølgelig en masse politi og sikkerhedsfolk, så det var jo smadder spændende. Vi sad før vagtskiftet, ovre i "tutten" og hørte en masse røverhistorier af de garvede motorcykel-betjente og pludselig var klokken mange og vi skulle stille op til vagtskifte. Med det resultat at garder L.G.Hansen glemte at få tømt blæreren og kom selvfølgelig ud på første vagtskifte (12-14).
Jeg fik posten i marmorhaven, bag slottet og havde ikke stået der mere end 10-15 minutter før cola'erne begyndte at trykke voldsomt på blæren. Efter 5-10 minutter mere kunne jeg godt mærke at jeg ikke kunne klare en halv-anden time endnu og måtte gøre et eller andet. Jeg turde ikke ringe på klokken (alarmklokke til vagtstuen) da jeg frygtede at de ville kommer farende med maskinpistoler og politi pga. Tito's besøg.
Nu kunne jeg hverken gå eller stå stille. Heldigvis var der også en kriminalbetjent i haven. Ham fik jeg pistet hen og forklaret situationen hvorefter han gik hen på hjørnet af bygningen for at se om der kom nogen og da han gav OK-signal for klar bane, smed jeg mit gevær og hev 'sjoveren' frem og begyndte at tisse i hækken mens jeg kiggede op på slottet og ventede hvert øjeblik at nogen selvfølgelig lige skulle ud på terrassen. Men heldigvis var der ingen der så noget. Det føltes som evigheder inden jeg var færdig men bagefter kunne jeg simpelthen gå resten af dagen uden det ville have generet mig.
En anden sjov oplevelse fra Fredensborg var på en sen aftenvagt hvor jeg også gik i marmorhaven. Pludselig gik havedøren op og ud kom Prins Henrik. Det var sent og mørkt så han havde ikke se mig, for han vendte sig ind mod hækken og begyndt at lade sit kurfystelig vand. Imedens havde jeg taget stram opstilling og præsenterede gevær og da han pludselig fik øje på mig blev han ret befippet og sagde på sin egen sjove måde: "fårtsæt" hvorefter jeg tog geværet ned og gik videre. Jeg hyggede mig, for jeg havde før måtte stå og præsentere gevær i baghaven på Amalienborg, hvor samme kongelige person blot så lige igennem én og lod sin "søde" gravhund lufte medens han stod og røg sine tykke Gaulleare....! (hæ-hæ).
|
Livgarden